Financial Controller

Svenstrup, Denmark
Fuldtid

Vil du spille en central rolle i at sikre kvaliteten i regnskaberne og samtidig være med til at udvikle økonomifunktionen i en international vækstvirksomhed? Hos Turf Tank får du muligheden for at tage næste skridt i din karriere – med ansvar, indflydelse og samarbejde på tværs af landegrænser.

Hvem er Turf Tank?

Turf Tank blev grundlagt med en enkel mission: At gøre livet lettere for baneforvaltere. Markering af sportsbaner var tidligere en tidskrævende og uoverskuelig opgave – det tog adskillige timer at måle op, trække snore og male, og resultatet var sjældent helt som ønsket.
Turf Tank udviklede derfor en autonom robot til baneopstregning, der sikrer præcise linjer hver gang og sparer baneforvaltere tid, som de kan bruge på andre opgaver.

I dag er Turf Tank verdens førende indenfor autonome robotter til linjemarkering og er betroet af over 5.500 organisationer på globalt plan. Turf Tank har nu mere end 200 ansatte og fortsætter med at gøre teknologi tilgængelig for alle via fleksible abonnementsmodeller – fra lokale sportsforeninger til professionelle sportsklubber.
Vores mission er stadig den samme: at gøre livet lettere for baneforvaltere.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en videregående uddannelse inden for økonomi/finans (cand.merc.aud, HD-R eller lignende)
  • Har erfaring fra en lignende rolle, gerne fra en international virksomhed eller revisionshus (3+ års erfaring)
  • Er analytisk stærk og detaljeorienteret, men samtidig kan skabe overblik
  • Trives med ansvar og kan kommunikere komplekse tal i et klart sprog
  • Er rutineret bruger af Excel og gerne bekendt med ERP-systemer (f.eks. Business Central)

Jobbet

Som Financial Controller får du et bredt ansvarsområde med opgaver som:

  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af måneds-, kvartals- og årsregnskaber
  • Controlling og afstemning af balanceposter
  • Sikre compliance med regnskabs- og skatteregler
  • Optimering af interne processer og rapportering

Afdelingen

Du bliver en del af vores danske økonomiafdeling på hovedkontoret i Svenstrup. Her arbejder du tæt sammen med Head of Finance, Finance Business Partners og kollegaer både i Danmark og internationalt. Teamet tæller 8 dygtige og hjælpsomme kollegaer, der dækker alt fra debitor og kreditor til controlling og BI.
Vi ser stillingen som en nøglefunktion, hvor du kan være med til at præge processer og skabe en stærk økonomisk platform for vores fortsatte vækst.

Vi tilbyder

En nøgleposition i et vækstorienteret miljø

  • Tæt samarbejde med ledelsen og mulighed for at sætte dit præg på processerne
  • Et internationalt arbejdsmiljø med engagerede kolleger
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Sådan ansøger du

Send din ansøgning og CV til:  job.row@turftank.com

Vi gennemgår ansøgninger løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Frederiksen
tlf. +45 2272 0259.

Praktisk Information

  • Lokation: Hovedkontoret i Svenstrup, syd for Aalborg
  • Ansøgningsfrist: 15. oktober 2025
Menu